Jyllands-Postens kulturrredaktør Flemming Rose får svar på tiltale efter et større indlæg i den arabiske avis Gulf News. Den arabiske avis bringer i dag et længere indlæg fra Rose, som tidligere har været bragt i amerikanske aviser. Den danske redaktør foreslår i sit indlæg, at en debat skal finde sted inden for islam, så de konservative kræfter bliver tvunget til at acceptere det verdslige regelsæt, skriver Ritzau. Lever i fantasiverden Gulf News skriver i den forbindelse, at Rose lever i en 'fantasiverden'. »Selv de ikke-konservative muslimer vil ikke acceptere regler, der giver lov til at krænke Muhammed. Det vil Doktor Al Ansari (Bahrains topdiplomat i Irak og mellemøstekspert ved Universitetet i den britiske by Exeter, red) samt hundredvis af avisredaktører kunne fortælle dig«, skriver viceredaktør Mohammed Almezel i en kommentar, hvor han kalder tegningerne for en direkte provokation: »Flemming Rose indrømmer, at Jyllands-Posten tidligere har afvist at trykke satiriske tegninger af Jesus. Hvorfor valgte han så at udvide sin ytringsfrihed på bekostning af profeten Muhammed?«, spørger Mohammed Almezel. Hjælper terrorister I slutningen af sit indlæg giver Flemming Rose den hollandske systemkritiker og politiker Ayaan Hirsi Ali ret i, at Muhammed-tegningerne har sat fart på integrationen af muslimer i Europa. Den betragtning skyder viceredaktør Almezel ned med følgende salut: »Han har hjulpet yderligtgående muslimer, der nu blot kan pege på tegningerne og sige til andre muslimer 'se hvad Vesten gør mod dig'. Tegningerne er den hurtigste måde at rekruttere terrorister og selvmordsbombere«, slutter viceredaktøren ifølge Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























