En landsby begravet i Filippinerne

Enkelte overlevende dukker frem af mudderet, mens mere end 200 redningsarbejdere kæmper for at finde overlevende i de begravede områder i Filippinerne. - Foto: AP
Enkelte overlevende dukker frem af mudderet, mens mere end 200 redningsarbejdere kæmper for at finde overlevende i de begravede områder i Filippinerne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Et massivt jordskred i Filippinerne har begravet hundredvis af huse, inklusive en skole. Det lokale Røde Kors estimerer, at 200 mennesker er døde og 1500 mennesker savnes, skriver AP. »Det lød som om, bjerget eksploderede, og det hele smuldrede«, siger en overlevende ifølge AP til en radiostation i hovedstaden Manila. »Jeg kunne ikke se nogen huse, der fortsat stod«, fortsætter han. Mudder, der dækker trætoppene Røde Kors i Filippinerne oplyser, at en hel landsby formentlig er begravet på øen Leyte. Det er her, man mener, at 200 mennesker er døde, og endu flere er savnede. Mudderet skulle her stå så højt, at det dækker træerne, oplyser Røde Kors. »Det er endnu ikke noget fast tabstal, dette er kun et skøn«, siger Richard Gordon, der er chef for det lokale Røde Kors, til AP. »Vi er i gang med at mobilsere redningsaktioner. Dette område er berygtet for sine jordskred«. Han har desuden appelleret til amerikanske styrker, der i øjeblikket er i Filippinerne i forbindelse med militærøvelser, om at sende militærhelikoptere til ulykkesstedet. Hunde skal hjælpe med at finde overlevende En talsmand fra de amerikanske styrker, kaptajn Dennis Palmer, siger ifølge AP, at USA er parat til at hjælpe, så snart der kommer en officiel anmodning om hjælp fra den filippinske regering. Et filippinsk militærfly letter senere i dag medbringende søgeudstyr og narkohunde, der skal bruges til at gennemsøge ulykkesstedet. Officielle tabstal er mindre Omkring 200 redningsarbejdere arbejder i øjeblikket på at grave folk fri af jordmasserne. Flere af dem er frivillige fra landsbyer i nærheden. Det officielle tabstal er foreløbigt på 10 mennesker, og 12 er indtil videre reddet fra mudderet, skriver AP.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her