Efter en kaotisk uge valgte det danske udenrigsministerium i dag at lukke sin ambassade i Pakistan. Lukningen sker på grund af den generelle sikkerhedssituation, oplyser afdelingschef Lars Thuesen. »Vi har lavet en aftale med den tyske ambassade om, at de træder til, mens den danske ambassade er lukket«, siger Lars Thuesen. Demonstrationer ventes Den danske ambassadør Bent Wigotski vil ikke oplyse, om han stadig befinder sig i hovedstaden Islamabad, hvor ambassaden også ligger. »Men jeg er stadig i Pakistan, så forbindelsen til landet er ikke afbrudt«, fortæller Bent Wigotski i en mobiltelefon. Ekstreme islamister har i dag varslet demonstrationer i forbindelse med fredagsbønnen. Fem mennesker har indtil videre mistet livet i Pakistan i protester mod de danske Muhammed-tegninger.
Dansk ambassade lukket i Pakistan
Lyt til artiklen