Kors brændt af foran dansk ambassade i Iran

Iranske demonstranter afbrændte i dag det kristne kors foran den danske ambassade - Foto: AP
Iranske demonstranter afbrændte i dag det kristne kors foran den danske ambassade - Foto: AP
Lyt til artiklen

En gruppe demonstranter fra Irans sunnimuslimske mindretal satte i dag ild til et kors udenfor Danmarks ambassade i den iranske hovedstad, Teheran, for at protestere imod tegningerne af profeten Muhammed. Gik op i flammer Det franske nyhedsbureau AFP rapporterer, at der var tale om ca. 150 demonstranter, der råbte slagord som »Død over Danmark«, mens det kristne kors gik op i flammer. Men der var ikke meldinger om voldsomheder eller kast med sten eller brandbomber, som det var tilfældet ved tidligere demonstrationer ved ambassaden. Overvejende uro i Asien Muhammed-tegningerne var efter fredagsbønnen endnu engang årsag til gadeuroligheder i flere andre dele af den muslimske verden. Det var dog overvejende i Asien, mens der var færre protester i den arabiske verden. Der er blevet meldt om demonstrationer i Bangladesh, i Indien og i Pakistan, hvor der for femte dag i træk var gadeoptøjer med tusindvis af mennesker ude for at demonstrere imod Danmark. 200 palæstinensere demonstrerede I Hebron på den israelskbesatte Vestbred demonstrerede omkring 200 palæstinensere imod tegningerne, da de kom ud fra fredagsbønnen. De råbte slagord imod Danmark og begyndte at kaste sten efter en israelsk kontrolpost i nærheden, hvilket førte til israelske varselsskud. Der blev ikke meldt om tilskadekomne. Fornærmende slagord på moske I landsbyen Nabi Ilyas nær byen Qalqilya på Vestbredden blev der for anden gang i løbet af få dage skrevet fornærmende slagord imod profeten Muhammed på en moske. Skriften var på hebraisk, og fornærmelsen førte i eftermiddag til sammenstød mellem stenkastende unge palæstinensere og israelske soldater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her