Filippinske redningsfolk er i gang med den tilsyneladende håbløse opgave at grave overlevende ud af det jordskred, der fredag begravede en hel filippinsk landsby. 1.800 mennesker frygtes omkommet. Silende regn og kraftig vind gør det endnu mere vanskeligt at grave gennem det bjerg af mudder, der fejede ned ad bjergsiden og begravede landsbyen Guinsaugon på den centralfilippinske ø Leyte. Få overlevende Oberstløjtnant Raul Farnacio oplyser, at man har kun har fundet 57 overlevende, mens 56 lig er gravet ud af mudderet, oplyser AP. Resten af Guinsaugons 1.857 indbyggere savnes, og der er ikke meget håb om at finde flere af dem i live. »Vi frygter, at omkring 1.800 mennesker er omkommet«, siger Farnacio. Kun nogle få bliktage stikker op igennem mudderet, og løse genstande er blevet skubbet flere hundrede meter af mudderet. Begravet i mudder Landsbyens skole blev tilintetgjort af jordskreddet, mens børnene var i bygningen. Nogle steder ligger mudderet i et 10 meter tykt lag. »Der er så mange døde«, siger en af indbyggerne, Eugene Pilo, til en lokal tv-station. »Vores landsby er væk, alt er begravet i mudder. Alle mennesker er væk«. Hunde sættes ind Lokale redningsfolk genoptog lørdag deres vanskelige arbejde og brugte også hunde i eftersøgningen. Et amerikansk flådefartøj på øvelse med det filippinske søværn blev omdirigeret til redningsindsatsen. Arbejdet er meget vanskeligt på grund af det meget bløde mudder, der får redningsfolkene til at synke i til langt op ad brystet. »Soldaterne måtte trække sig tilbage på grund af store sten, der styrtede ned ad bjergsiden«, siger Farnacio, der er leder af militærets redningsarbejde. Farligt hjælpearbejde Kaptajn Edmund Abella siger, at eftersøgningen efter overlevende er meget farlig. Det er næsten umuligt at bruge tungt udstyr i arbejdet. »Det er meget vanskeligt. Vi må grave med håndkraft, det er et enormt område, og mudderlaget er meget tykt. Når vi prøver at gå, sidder vi fast i mudderet«. Katastrofen menes at være blevet udløst af to ugers kraftig regn på en bjergside, hvor regnskoven med dens dybe rødder er blevet fjernet til fordel for kokosplantager, hvis rødder ikke stikker så dybt og derfor ikke kan holde på jorden. Ulovlig træfældning er meget udbredt i Filippinerne, men det er usikkert, om rydningen i det katastroferamte område var ulovlig. Omkring 3.000 mennesker fra andre landsbyer i området har søgt tilflugt i offentlige bygninger i den nærliggende by St. Bernard, fordi de voldsomme regnskyl fortsætter i området. Ingen huse tilbage Provinsguvernør Rosette Lerias siger, at der ud over indbyggerne i Guinsaugon, der dækker omkring én kvadratkilometer, bor omkring 1.150 mennesker i området. »Jeg frygter, at antallet af dødsofre bliver meget højt«, siger Lerias. »Der er ingen huse tilbage. Det er en tragedie, og vi kan ikke gøre meget, for redningsfolkenes liv er også i fare«. Bjerget eksploderede Overlevende efter jordskreddet siger, at de ikke kunne gøre noget for at forhindre katastrofen, der ramte dem fredag kl. 10 lokal tid. »Det lød, som om bjerget eksploderede, og bjergsiden smuldrede fuldstændigt«, fortæller Dario Libatan. »Jeg kunne ikke se et eneste hus længere«. Didita Kamarenta siger til Reuters: »Jeg mærkede jorden ryste og et kraftigt vindstød. Så ramte mudderet mine fødder. Begge mine børn og alle de andre børn er væk. De er måske blevet begravet i mudderet«. Filippinernes præsident Gloria Arroyo siger i en tv-transmitteret tale, at hun har mobiliseret alle statens ressourcer i redningsarbejdet. »De vil komme fra landsiden, søsiden og luften«, siger Arroyo. »Forhåbentlig vil I snart være i sikkerhed«. Jordskælv før jordskred De lokale indbyggere siger, at der var et jordskælv lige før jordskreddet, men eksperter siger, at det kun målte 2,9 på Richterskalaen og dermed ikke alene kunne have udløst katastrofen. Voldsomme jordskred er ikke usædvanlige på Leyte. I 1991 blev flere end 5.000 mennesker dræbt i oversvømmelser og jordskred, som blev udløst af en tyfon. 133 mennesker omkom under lignende omstændigheder i 1993. Oversættelse: Mette Skodborg