Fredagsbønnen afløst af omfattende demonstrationer

Tusindvis af indiske muslimer demonstrerer mod Danmark foran New Delhis største moské. - Foto: AP
Tusindvis af indiske muslimer demonstrerer mod Danmark foran New Delhis største moské. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Vi kræver strenge straffe uden nåde til dem, som håner profeten Muhammed«. Således tordnede den saudiarabiske præst Abdel-Rahman al-Sudeis under dagens fredagsbøn i den hellige by Mekka, som blev vist på direkte tv i flere arabiske lande. »Millioner af muslimer verden over forsvarer guds profet med én stemme«, understregede præsten og kaldte endvidere Danmark og Vesten for 'dobbeltmoralsk': »Fortæl os om ytringsfrihed. Den gælder kun, når det er det muslimske folk og profeten, der bliver spottet«, sagde han ifølge Reuters. Fredelige demonstrationer Fredagsbønnen førte flere steder i den muslimske verden til demonstrationer - dog ikke i samme voldelige kategori som i de seneste uger. I den jordanske hovedstad Amman protesterede tusindvis af mennesker i landets hidtil største demonstration mod tegningerne af Muhammed. »At håne muslimer er en krigserklæring«, lød det fra de ellers fredelige jordanske demonstranter. Opfordrer til tilbageholdenhed Også i Indonesien, Pakistan, Indien, Kenya og Malaysia har der været omfattende protester. I Fillippinerne blev fredagsbønnen i en moské i den centrale del af hovedstaden Manila afløst af spontane demonstrationer: »At håne andre uden hensyn til deres religiøse overbevisning provokerer folk til at nære had«, sagde Taha Basman, formand for Filippinernes Islamiske Råd. »Men vi opfordrer muslimer til at udvise tilbageholdenhed«, tilføjede han. Demonstrationen opløstes, uden at det kom til voldelige begivenheder. Islamisk Jihad truer I Gaza By fyldte tusindvis af palæstinensere gaderne efter fredagsbønnen med opmuntrende slagord til lederen af al-Qaeda-netværket: »Bin Laden, angrib igen«, råbte demonstranterne og brændte ifølge nyhedsbureauet AP danske flag af i gaderne. Samtidig truede den militante, palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad, der har stået bag adskillige selvmordsbomber i Israel, med voldelige aktioner: »Indtil nu har vi begrænset vores aktioner til demonstrationer, men hvis de ikke standser deres fornærmelser mod profeten Muhammed, vil vi forsvare profeten med vores sjæl og vores blod«, sagde Islamisk Jihads leder Khader Habib.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her