500 tyske muslimer samles i Berlin

Lyt til artiklen

Omkring 500 muslimske demonstranter var i dag samlet foran den danske ambassade i Berlin. Her krævede de en undskyldning fra Danmark på grund af Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed. En taler understregede, at muslimer i Tyskland ikke er på kant med den danske befolkning, men at karikaturtegningerne er en krængning af muslimernes religion. Ingen uroligheder Demonstranterne opførte sig roligt trods flere verbale udfald mod Danmark. Demonstrationen i Berlin kom timer efter, at op imod 800 muslimer protesterede i Düsseldorf imod de omstridte tegninger af profeten Muhammed. Et stort politiopbud var på plads for at sørge for, at protestmarchen fra banegården til det danske konsulat ikke blev overskygget af uroligheder. 200 samlet i Kiel På demonstranternes skilte stod budskaber som »Islam er fred«. Fredag var der for første gang protester mod tegningerne i Tyskland, da 200 muslimer deltog i en fredelig demonstration i Kiel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her