Vrede tyrkere marcherede mod ambassade

Omkring 50.000 kurdiske tyrkere protesterede i dag i den østtyrkiske by Diyarbakir mod Danmark og profettegningerne. - Foto: AP
Omkring 50.000 kurdiske tyrkere protesterede i dag i den østtyrkiske by Diyarbakir mod Danmark og profettegningerne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Efter en længere periode med lav profil meldte Tyrkiet sig i dag for alvor under fanerne i protesterne mod Jyllands-Posten. Titusinder af mennesker demonstrerede mod de danske karikaturtegninger af profeten Muhammed og opfordrede til boykot af danske varer. Politisk opfordring til ro Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan opfordrede tidligere på ugen til at udvise tilbageholdenhed i forbindelse med de danske tegninger. »Den muslimske verden må demonstrere, at den har fornuften og modenheden til at afværge sådanne provokationer«, sagde Erdogan. Store kurdiske protester Men i dag havde tyrkerne øjensynligt fået nok, og især i den østtyrkiske by Diyarbakir var protesterne massive. Politiet anslog, at 50.000 mennesker var mødt op for at vise deres utilfredshed. Demonstrationen anses for at være den hidtil største mod de danske tegninger. Slagord mod Danmark I storbyen Istanbul deltog 150 mennesker i en demonstration foran det franske konsulat, der blev overdænget med sten. Politiet stoppede flere demonstranter, der forsøgte at kravle over et hegn ind til konsulatet. Ved moskéen Beyazit i Istanbul deltog 4.000 mennesker i en demonstration, hvor de råbte slagord mod Danmark, USA og Israel. Forsoning i Malaysia Den danske regering kunne dog søge trøst i den forsonende tone, som Malaysias udenrigsminister Syed Hamid Albar lagde for dagen. I fredags var flere tusinde mennesker ellers på gaden i Kuala Lumpur, men Syed Hamid Albar er, efter en samtale med Per Stig Møller (K), klar til at se fremad. »Han fortalte mig, at Danmark respekterer Islam og aldrig har haft intentioner om at krænke muslimer. Han håber, at Malaysia kan hjælpe med at løse situationen og sørge for, at den ikke kommer ud af kontrol«, sagde Syed Hamid Albar. Nye rekrutter til al-Qaeda Flere vestlige eksperter i den muslimske verden advarer i dag netop om, at situationen er på vej ud af kontrol. De ekstreme islamistiske organisationer som al-Qaeda har på grund af konflikten mellem den muslimske verden og Vesten bedre muligheder end nogensinde for at rekruttere nye medlemmer. Terrorekspert Olivier Roy, Det Nationale Forskningscenter i Frankrig, venter snart at høre fra folk som Osama bin Laden og Ayman al-Zawahiri. »Inden for to uger får vi et kassettebånd, hvor Zawahiri siger »Der kan I se. Man kan ikke forvente noget fra Vesten. De spytter på profeten«. Al-Qaeda er nødt til at reagere, selv om de ikke er direkte involverede«, lyder analysen fra Olivier Roy.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her