Condoleezza Rice ser en risiko for, at Muhammed-konflikten kan eskalere og komme ud af kontrol. Hun opfordrer derfor især Syrien og Iran til at »opføre sig ansvarligt«. Rice: Regeringer opildner til konflikt »Hvis regeringer ikke opfører sig ansvarligt, så kan vi se situationen løbe ud af kontrol. Især hvis folk bliver ved med at opildne til konflikt«, sagde hun i et interview på den amerikanske tv-kanal ABC. »Det er velkendt at Iran og Syrien får demonstranter på gaderne, når de ønsker at markere sig«, tilføjede hun. Advarer mod holocaust-tegninger Ifølge Reuters har Rice desuden advaret mod en iransk avis' planer om at publicere karikaturtegninger af holocaust. »Jeg vil meget gerne høre fra den iranske regering... at de ikke truer med at trykke disse holocaust tegninger, men i stedet at de opfordrer folk til at indstille volden«. »Hvis ikke det er at opildne, så ved jeg ikke, hvad der er«, har Rice desuden sagt om truslen om holocaust-tegningerne. Kræver stadig undskyldning Ifølge AP har den iranske regering afvist, at de opildner til vold og uroligheder. En talsmand fra udenrigministeriet Hamid Reza Asefi fastholder, at det eneste, der kan berolige de vrede demonstranter, er en undskyldning fra den danske regering.
Rice: Muhammed-sagen kan komme ud af kontrol
Lyt til artiklen