Der er oprør i luften i sagen mod Iraks tidligere diktator Saddam Hussein. Med slagord som »ned med Bush« og »længe leve nationen« var det en særdeles ophidset Saddam Hussein, der mødte op i retten. Utilfredse med dommer Også Saddams halvbror og tidligere efterretningschef, Barzan al-Tikriti, var tydeligt oprørt og kom i håndgemæng med vagterne, som måtte slæbe ham ind i retten. Saddam Hussein og hans syv medtiltalte protesterer over, at en forsvarsadvokat bliver holdt ude af retten. Samtidig er de utilfredse med udnævnelsen af Raouf Abdel-Rahman som ny dommer. Ifølge forsvarerne er Abdel-Rahman uegnet, fordi han blev idømt livsvarigt fængsel in absentia i 70´erne. Saddam Hussein blev valgt som præsident i 1979, men var allerede i årene før en magtfuld mand i Irak. Samtidig er Abdel-Rahman fra den kurdiske by Halabja, hvor 5.000 indbyggere, blandt andet flere af hans pårørende, blev dræbt ved et gasangreb gennemført af Saddams hær i 1988. Tiltalte boykotter Raouf Abdel-Rahman indledte sit nye hverv som dommer ved at forvise én af forsvarsadvokaterne. Det fik de tiltalte til at boykotte sagen. Kun tre af de tiltalte mødte op ved et retsmøde 1. februar, og dagen efter holdt samtlige tiltalte sig væk. Derfor var det også en særdeles modvillig Saddam Hussein, der mødte op i retten. Ifølge nyhedsbureauet AP så han hærget ud og begyndte straks af diskutere med dommeren: »De brugte magt for at få mig herind. Brug jeres ret til at retsforfølge mig i absentia«. Vender ryggen til dommeren Heller ikke Saddams halvbror viste sig samarbejdsvillig. Barzan al-Tikriti råbte op, da han blev trukket ind i retten. Han forsøgte at tale til dommeren, men blev beordret til at sætte sig på sin stol. I protest satte han sig ifølge AP på gulvet med ryggen til dommeren. Saddam Hussein er sammen med syv tidligere topfolk fra det irakiske styre tiltalt for massedrab på mere end 140 shiamuslimer efter et forsøg på at dræbe i landsbyen Dujail i 1982.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























