EU-Kommissionen bekræfter, at en boykot af Danmark er en boykot af EU. Det sagde kommissionstalsmand Johannes Laitenberger, da der på et pressemøde i Bruxelles blev spurgt til Irans officielle beslutning om at indstille al handel med Danmark. I strid med WTO's regler Han ville dog ikke udtale sig specifikt om, hvad kommissionen, der repræsenterer EU i handelspolitik, har tænkt sig at gøre. »Det, jeg kan bekræfte, er, at en boykot af danske varer, er en boykot af europæiske varer«, sagde talsmanden. Iran er ikke medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO, og det er derfor endnu uvist, hvordan kommissionen vil reagere. En boykot er ifølge handelsfolk i EU i strid med WTO's regler.
EU overvejer skridt mod Iran
Lyt til artiklen