Syrisk minister: Fogh gør kun krisen værre

Bouthaina Shaaban er minister for syrere i udlandet og mener, at Anders Fogh Rasmussen har forværret situationen. Her sidder hun under billedet af sit lands præsident Bashar al-Assad.   Arkivfoto: Thomas Heine
Bouthaina Shaaban er minister for syrere i udlandet og mener, at Anders Fogh Rasmussen har forværret situationen. Her sidder hun under billedet af sit lands præsident Bashar al-Assad. Arkivfoto: Thomas Heine
Lyt til artiklen

Med sin optræden på arabisk tv har statsminister Anders Fogh Rasmussen kun forværret krisen om tegningerne af Muhammed. Det mener den syriske minister Bouthaina Shaaban, der kommer med ny skarp kritik af Danmark op til den shia-muslimske højtid, Ashura, der ventes at få millioner af muslimer på gadeni dag. Vred og utiltalende »Han har gjort mere skade end tegningerne. Da han optrådte på arabisk tv i går (tirsdag) var han vred og utiltalende. Det mindste han kan gøre er at undskylde. Han viser i stedet solidaritet med en krænkende handling. Fire gange har han på arabisk tv afvist at undskylde. Det har kun gjort os alle mere vrede«. Bouthaina Shaaban er minister for syrere i udlandet og fungerer ofte som Syriens talskvinde over for Vesten. Men Fogh Rasmussen har jo beklaget krænkelsen af mange muslimer?

»Ja, men uden at vise den mindste forståelse for vores kultur. Polens ministerpræsident har taget klart afstand. Det kan bidrage til at neddæmpe sindene. Tror I ikke, at danske krænkelser når ud i verden. Jeres statsminister kan kun fremprovokere flere sanktioner imod Danmark«. Magtesløs over angrebVil Syrien tage skridt til det? »Det er ikke arabiske regeringers, men befolkningernes beslutning. Mobiltelefoner gløder nu med SMS-beskeder om, hvad der er dansk mælk eller andre produkter, der skal boykottes. Ingen syrere vil købe dansk, er jeg overbevist om«. Libanons regering har dybt beklaget angrebet på den danske ambassade i Beirut. Hvorfor har den syriske regering ikke gjort det samme, når det gælder angrebet på ambassaden i Damaskus?

»Det vil vi kun gøre, hvis jeres statsminister kommer med en uforbeholden undskyldning. Han har i stedet næsten retfærdiggjort krænkelsen. Han må forstå, at der er intet, vi kan gøre«. Hvorfor kunne syriske myndigheder ikke beskytte den danske ambassade, som er deres pligt?

»Vi tog mange skridt i forsøget på at kontrollere situationen. Det er jo yderst farligt også for os. Det er vores by. Vi kan ikke tillade, at sådan noget sker, men var magtesløse«. Er der ingen forståelse i Syrien for, at Danmark har en fri presse?

»Jo, men selv om statsministeren ikke kan kontrollere pressen, kan han sige noget, der viser forståelse for vreden. Jeg køber ikke den med ytringsfriheden og anklager imod os i stedet for selvkritik. Dette er uden for arabiske regeringers kontrol. I stedet for at anklage hinanden bør vi optræde klogt, vise gensidig respekt og undskylde«. Ondsindet propagandaLibanesiske politikere anklager Syrien for at have ophidset til angreb i Beirut for at skade Libanon?

»Det er absurd og kun ondsindet propaganda imod Syrien. Afstabilisering af Libanon skader kun os«. Bouthaina Shaaban advarer imod »et gryende holocaust imod muslimer«. Og i en kommentar tirsdag til den arabiske netavis Asharq Alawsat skriver hun: »Danmark er blevet landet, der har lagt sig i spidsen med udladninger af had imod islam og muslimerne«. Shaaban citerer Dansk Folkepartis Louise Frevert for at kalde muslimer en kræftsygdom i det danske samfund. Hvad med krænkende karikaturtegninger af kristne og jøder i arabisk presse?

»De er aldrig rettet imod religiøse figurer, medmindre du anser Ariel Sharon for en sådan. Vi må skille religiøse følelser fra politik. Ingen arabiske karikaturtegnere har krænket Abraham eller Jesus, for de er en del af vores religion og Koranen«. Nye demonstrationer Kæmpedemonstrationer imod især Danmark ventes, når Mellemøstens shiamuslimer fejrer Ashura, en af deres vigtigste højtider. I Libanons hovedstad Beirut ventes en halv million at deltage og protesten imod Muhammedtegninger anført af Hizbollah, som Syrien støtter. Om faren for at dagen også skal bringe nye demonstrationer i Damaskus, siger Bouthaina Shaaban: »Det håber jeg ikke. Vi vil tage de mest hårdhændede metoder i brug for at forhindre det«. Hvad kan der gøres internationalt for at afslutte krisen?

»Vi kræver, at FN tager initiativ til en international lov imod krænkelse af religiøse følelser«, siger den syriske minister og henviser til sin konklusion i kommentaren til Asharq Alawsat: »Ligesom Europa for nylig har vedtaget en lov, der gør det forbudt at rejse tvivl om holocaust, skulle det nu vedtage en lov, der forbyder racistiske fornærmelser af muslimer og islam. Det er klogere at forhindre udviklingen af et nyt holocaust end at vente på, at flere europæere skal undskylde over for såvel jøder som muslimer«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her