Tre redaktører og en journalist på New Yorks næststørste gratisavis, New York Press, har sagt deres stillinger op, fordi ejeren af avisen har nægtet at lade dem trykke tegningerne af profeten Muhammed. Chefredaktør Harry Siegel siger, at gratisavisen har forrådt sine egne principper ved at undlade at bringe de tegninger, Jyllands-Posten bragte i september. Derfor er han gået af sammen med den ansvarshavende redaktør, kulturredaktøren og en reporter. Åbenlyst hykleri »Vi har intet ønske om at være ytringsfrihedens martyrer, men det ville have været åbenlyst hyklerisk at undgå de samme tegninger, som vi kritiserer andre for ikke at trykke«, siger Siegel. Han erkender, at New York Press er langt fra at være i den tunge ende af medieverdenen, men at 'selv i yderkanterne af den verdenshistoriske scene er vi ikke villige til at stå på samme side som fjenderne af de værdier, vi sætter så højt'.
Redaktører siger op i Muhammed-protest
Lyt til artiklen