Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, betegner som »uacceptabelt«, at striden om tegningerne af profeten Muhammed bruges til at retfærdiggøre vold. I Mellemøsten har rasende demonstranter truet med bortførelse og vold imod statsborgere fra Danmark og også andre lande, hvor aviser har trykt tegningerne, herunder Tyskland. Uacceptabelt »Jeg kan forstå, at religiøse følelser, specielt muslimers, er blevet krænket. Men jeg vil også gøre det klart, at det er uacceptabelt at se dette som en legitimering af brugen af vold«, sagde hun på en sikkerhedskonference i München. Staten kan ikke skride ind »Staten eller den føderale regering kan ikke intervenere i diskussionen, tilføjede hun. Forbundskansleren sagde videre, at pressefrihed er »en af de vigtigste værdier« i et demokrati, men at »vi må også værdsætte værdien af religionsfrihed«.
Merkel: Trusler i Muhammed-sag er uacceptable
Lyt til artiklen