Muslimsk leder: Danske Irak-styrker skal undskylde

Lyt til artiklen

Tilhængere af den radikale shiamuslimske præst Moqtada Sadr kræver en undskyldning fra de danske styrker stationeret ved Basra i det sydlige Irak for Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. »Pressefrihed er ikke det samme som nedgørelse af religioner, og vi kræver, at de danske styrker undskylder for denne handling, eftersom de repræsenterer deres regering i Irak«, siger Khalil al-Maliki, der er Sadr-bevægelsens repræsentant i den overvejende shiamuslimske by Basra. En talsmand for de cirka 530 danske soldater i Basra ønsker ikke at kommentere kravet. Møde dem med sværd Al-Maliki føjede til, at »Vatikanet er nødt til at gribe ind for at få Danmark til at undskylde«. »Islam er ikke en religion, der er fjendtlig over for andre religioner«, men hvis Danmark ikke undskylder, »så vil vi møde dem med sværd, som krænker det hellige islam«, siger han til det franske nyhedsbureau AFP. Både den irakiske udenrigsminister og den shiamuslimske storayatollah, Ali al-Sistani, har bedt den danske regering om at gribe ind over for dem, der krænker profeten Muhammed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her