Østrig fordømmer på hele EU's vegne angrebene på de nordiske ambassader i Damaskus. »Sådanne handlinger kan på ingen måde retfærdiggøres og er fuldstændig uacceptable«, skriver udenrigsminister Ursula Plassnik i en pressemeddelelse. Kræver nødvendige skridt »EU's formandskab fordømmer den bølge af angreb og trusler mod europæiske borgere og ejendom, som i dag er kulmineret med angreb mod EU's og medlemslandenes kontorer i de palæstinensiske områder, samt brandangrebet mod de danske, svenske og norske ambassader i Damaskus«, skriver Plassnik. »EU kræver, at alle de berørte myndigheder tager de nødvendige skridt til at sikre europæiske borgere og ejendom«.
EU: Fuldstændig uacceptable angreb
Lyt til artiklen