Qatars Handels- og Industrikammer (QCCI) vil ikke have besøg af handelsdelegationer fra Danmark og Norge på grund af sagen om tegningerne af profeten Muhammed. »Vi har besluttet, at vi ikke vil have noget at gøre med nogle handelsmissioner fra de to lande indtil videre«, siger QCCI i en erklæring, som The Peninsula, en engelsksproget avis i Qatar, citerer. Kræver undskyldning Handelskammeret opfordrer også udenlandske selskaber samt indbyggere i Qatar til ikke at købe danske og norske produkter eller tjenesteydelser. QCCI kræver en officiel undskyldning fra regeringerne i København og Oslo for at få sagen bilagt og siger, at handelskammeret har sendt breve til handelskammeret i Damman i Saudi-Arabien for at koordinere boykotten. Desuden er Det Arabiske Handels- og Industrikammer, en sammenslutning af arabiske handelsorganisationer, blevet bedt om at tage sagen op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























