Demonstrationer har nået Tyrkiet

Lyt til artiklen

Protestdemonstrationerne mod Muhammed-karikaturerne er nået til Tyrkiets største by, Istanbul, hvor omkring 300 tyrkiske ultranationalister er samlet foran det danske konsulats bygning. Her smider demonstranterne, ifølge Ritzau, med æg, kartofler og løg efter de udkommanderede politifolk. Desuden bliver danske flag brændt af. Samler sig parker Herudover er omkring 2.000 tyrkiske shiamuslimer samlet i en af byens parker for at råbe slagord og brænde billeder af statsminister Anders Fogh Rasmussen. »Vi vil ofre vore liv for Muhammed« og »Må de hænder, som krænkede vores profet, blive tilintetgjort«, lyder slagordene ifølge AP, mens en bannertekst lyder: »Jesus skammer sig over jer«. Ifølge Danmarks Radio forløber demonstrationerne imidlertid roligt uden optakt til vold. Erdogan: Vi advarede Tyrkiets ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan siger til det tyrkiske nyhedsbureau AA, at ingen karikaturtegner har ret til at angribe hans profet. »Vi advarede den danske statsminister i denne sag for flere måneder siden, og sagde til ham, at han begik en stor fejltagelse ved at tillade tegningerne. Vi holder af vores profet ligesom, vi holder af de andre religioners profeter. Men ingen bør udsætte vores profet for denne behandling. Den danske regering bør tage klart stilling i sagen«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her