USA støtter nu Danmark i Muhammed-sagen

Efter en del amerikansk tøven erklærer deres ambassadør i København nu USA's støtte i sagen om Muhammed-tegningerne. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Efter en del amerikansk tøven erklærer deres ambassadør i København nu USA's støtte i sagen om Muhammed-tegningerne. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

USA´s ambassadør i Danmark, James Parker Cain, kommer nu med en utvetydig støtteerklæring til Danmark. Hans støtte kommer i kølvandet på lignende erklæringer fra den franske præsident Jacques Chirac, den britiske premierminister Tony Blair og NATOs generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer. »Vores nære allierede, danskerne« Parker Cains udmelding har imidlertid været særligt ventet, fordi USA hidtil har været tøvende med at bakke Danmark op i den eskalerende diplomatiske krise Muhammed-tegningerne. »Vi står sammen med vores nære allierede, danskerne, i denne kamp, og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem med at komme igennem denne krise ved at opmuntre til en nedtoning af vreden og en forstærket dialog«, siger James Parker Cain til Ritzau. Hjælper til i Libanon og Syrien Han forklarer, at USA er »oprørt« over weekendens angreb på danske ambassader og demonstranters opfordringer til vold mod danskere. James Parker Cain var i dag i kontakt med sine kollegaer i Libanon og Syrien, hvor USA gør alt for at beskytte danske bygninger og hjælpe danskere, som eventuelt måtte ønske at forlade området. Samtidig har USA taget kontakt til såvel den syriske som den libanesiske regering for at få dem til at hjælpe med at beskytte danske og europæiske aktiver i landene. Tidligere amerikansk kritik James Parker Cain tager afstand fra tidligere kritiske udtalelser fra amerikanske myndigheder. Kurtis Cooper, en repræsentant fra det amerikanske udenrigsministerium, har sagt, at det er uacceptabelt at »opfordre til religiøst og etnisk had på denne måde«. De amerikanske udtalelser om avistegningerne har vakt overraskelse og frustration blandt danske politikere. Ambassadøren siger, at han forstår denne frustration. »Den amerikanske regering støtter på det kraftigste Danmark. Og vi støtter de anstrengelser den danske regering gør for at afdramatisere situationen«, slår den amerikanske ambassadør fast ifølge Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her