»Vi ønsker at se den danske lovgivning straffe tegnerne og den avis, der er ansvarlig for fornærmelsen imod profeten. Vi betragter det i første omgang som en individuel sag, ikke noget der gælder alle danskere. Men vi ser, at regeringen ikke gør noget, og så ser vi, at den danske befolkning ikke tager afstand fra tegningerne, og det presser os til at svare igen. Ikke imod danskere enkeltvis, men ved at boykotte danske varer og lægge diplomatisk pres på Danmark«. Adnan Asfour, er klædt i sort jakkesæt, der matcher hans veltrimmede mørke fuldskæg. Netop løsladt Skiltet over døren siger »Center for retten til kulturel tilbagevenden«, men alle i vestbredbyen, Nablus, ved, at dette er den islamiske Hamas-bevægelses hovedkontor. Asfour er bevægelsens øverste politiske leder i Nablus. Han er netop for to uger siden blevet løsladt fra israelsk fængsel. Fornærmelse Tv-apparatet i hans kontor er pyntet med et lille grønt Hamas-flag på en plastik-pind og rundt om det sidder fem-seks mænd bænket for at høre Ismail Haniyehs pressekonference sendt fra Gaza. Haniyeh er manden, der stod for Hamas-bevægelsens kæmpesejr ved parlamentsvalget onsdag, der gav Hamas 74 af de 132 mandater og forviste den tidligere magthaver Fatah til kun 45. Han taler for at berolige verden over sejren. Signal om fjendtlighed Det ligger Adnan Asfour på sinde at tale om Danmark og Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Han mener, at de sender et signal om fjendtlighed: »Tegningerne er en fornærmelse imod hele den islamiske nation. Muhammed er vores profet. Ligesom kristne opfatter Jesus, som en del af gud, er Muhammed en del af gud. Og ingen bør fornærme gud«, fastslår han. »Angreb på den islamiske kultur og nation avler fjendtlighed mellem kulturerne. Som islamister opfordrer vi til samarbejde og forståelse mellem nationer og kulturer, for vi mener, at alle kulturer kan have glæde af hinanden. Fornærmelser, som disse tegninger, øger afstanden i en tid, da det er nødvendigt at komme tættere på hinanden og opbygge tillid«. Fogh tog fejl Som alle andre i den islamisk verden følger Hamas-lederen, Adnan Asfour, sagen ganske nøje. Han har svært ved at forstå, at den danske statsminister ikke griber ind. Han går ud fra, at der i dansk lov må være grundlag for at straffe en optræden, som han - uden at have set Muhammed-tegningerne - opfatter som blasfemisk. »Vi var ikke interesserede i at blæse sagen op, men den danske statsminister tog fejl af situationen. Det fik det til at blive så stort«, siger Asfour og taler på den samlede islamiske verden vegne. Afstand fra voldelig optræden Men når alt det er sagt, understreger Asfour, at Hamas, tager fuldstændig afstand fra den voldelige optræden medlemmer af Fatah-bevægelsens Al Aqsa brigader har udvist i Gaza og på Vestbredden de sidste par dage. Der er absolut ikke noget i den sag, der berettiger trusler på danskeres liv. »En sådan sag skal føres med klogskab og ansvarlighed. Danmark bør sige undskyld, og så er det overstået«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























