Norden står sammen i kritik af Danmark

Lyt til artiklen

Vore nordiske brødre kritiserer den danske regering for sin håndtering af Muhammed-tegningerne. Norge blev i høj grad inddraget i sagen da et norsk magasin valgte at genoptrykke tegningerne. Men ifølge Norges udenrigsminister Jonas Gahr Støre har Norge i højere grad formået at få bilagt den efterfølgende konflikt. Norsk og svensk kritik »Jeg vil ikke deltage i noget nordisk mesterskab, men jeg tro, at forskellen i den danske og norske tilgang til sagen er blevet bemærket. Mit generelle indtryk er, at de norske myndigheders formuleringer og budskab er nået frem«, siger han til Ritzau. Også den svenske statsminister Göran Persson har tidligere været ude med en kritik af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Persson sagde ifølge Ritzau, at »hvis jeg havde været i samme situation som Fogh Rasmussen, ville jeg ikke have undervurderet sagen«. Han ville i stedet have »gjort det klart, at det ikke på nogen som helst måde var hverken danske mediers eller politikeres hensigt at håne andre religioner«. Risiko for svensk boykot I Sverige kan misfornøjelsen med Muhammed-sagen også brede sig til det svenske, muslimske samfund. »Mange af vores muslimske kunder udtrykker ønske om, at vi skal holde op med at komme danske varer. Hidtil har det kun drejet sig om Arla, men snart vil det gå op for mange, at 90 pct. af de kyllinger vi sælger, er danske«, siger Twana Omar, der er med i ledelsen af selskabet Mix Food. Han venter, at boykotten vil eskalere, medmindre den danske regering kommer med en undskyldning. Ingen finske aviser har genoptrykt tegningerne Finland har allerede to gange kritiseret regeringens håndtering af sagen. »Måske skulle sagen være blevet taget mere alvorligt, da ambassadørerne fra 11 muslimske lande bad om at mødes med statsministeren, uden at statsministeren ønskede at se dem«, siger Finlands udenrigsminister Erkki Tuomioja ifølge Ritzau. Udover det norske Magazinet har også enkelte norske og svenske aviser trykt Jyllands-Postens tegninger. Norges Aftenposten bragte et aftryk fra Jyllands-Posten i oktober uden at få større reaktion. Ingen finske aviser har trykt tegningerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her