Det foreløbige dødstal efter det dramatiske skibsforlis i Rødehavet har nået 185. Det meddeler redningsmyndighederne i Egypten til nyhedsbureauet Reuters. 300 overlevende Dødstallet ventes imidlertid at stige drastisk, efterhånden som redningsarbejdet skrider frem. Mellem 1.300 og 1.400 mennesker befandt sig om bord på krydstogtskibet 'Al Salam 98', da færgen sank. Foreløbigt er 300 mennesker er fundet i live. De blev fundet i redningsbåde og samlet op af skibe og helikoptere. De overlevende blev bragt i land i havnebyen Safaga i Egypten, hvor ambulancer og læger ventede. Håbet svinder Håbet for at finde flere overlevende svinder minut for minut, siger en ledende redningsarbejder til Reuters: »Det er efterhånden så længe siden, skibet sank, at vi ikke forventer at finde flere overlevende«, siger redningsarbejderen. Næppe terrorisme Krydstogtskibet 'Al Salam 98' skulle være ankommet til den egyptiske havneby Safaga fra Duba i Saudi-Arabien i morges, men nåede aldrig frem. Myndighederne havde sidste gang kontakt med færgen torsdag aften ved 22-tiden. Siden da hørte ingen til 'Al Salam 98', og det er endnu uklart, hvad der var årsag til forliset. Ifølge Reuters er der ingen tegn på terrorisme - mere sandsynligt er det, at vejret, der bød på kraftig regn, storm og meterhøje bølger, spillede ind. Intet SOS-signal Færgen gik ned ca. 57 sømil (omkring 92 kilometer) fra det egyptiske feriested Hurghada. Adel Shukri, administrationsleder i selskabet el-Salam Maritime Transport company, der ejer den forliste færge, siger, at man aldrig modtog SOS-signaler fra færgen. 'Al Salam 98' blev bygget i 1970 på et italiensk værft. Mange af de ombordværende egyptere var arbejdere på vej hjem fra Saudi-Arabien. Desuden var der angiveligt adskillige pilgrimsrejsende, som havde været på pilgrimsfærd til Mekka.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























