Pinochets datter anholdt i Chile

Lyt til artiklen

Den tidligere diktator Augusto Pinochets ældste datter er blevet anholdt og anklaget for skattesnyd. Lucia Pinochet, 60, blev officielt meddelt anklagerne, der også inkluderer passvindel, da hun kom tilbage til Chile efter forgæves at have søgt politisk asyl i USA, skriver BBC Online. Flere familiemedlemmer under anklage Lucia Pinochet er blot et af seks familiemedlemmer, som er anklaget for skattesnyd i forbindelse med hemmelige udenlandske bankkonti. De andre familiemedlemmer er alle løsladt mod kaution. Ifølge de chilenske skattemyndigheder har Lucia Pinochet begået skattesnyd for godt fem mio. kr. »Politisk forfølgelse« En af Lucias anklagede brødre, Marco Antonio, kalder anklagerne - som også inkluderer brug af falske pas - for politisk forfølgelse af Pinochet-familien. Efterforskningen af familiens finanser blev indledt i 2004, efter at man i USA fandt ud af, at den tidligere general Pinochet havde hemmelige konti til en værdi af omkring 50 mio. kr. Pinochet er anklaget for at have begået skattesnyd for godt 15 mio. kr. i perioden fra 1980 til 2004, men retssagen mod ham er endnu ikke begyndt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her