EU vil kun samarbejde med Hamas, hvis de arbejder for fred

Lyt til artiklen

EU er indstillet på at samarbejde med enhver fremtidig palæstinensisk regering, så længe denne arbejder på en fredelig løsning af Mellemøstkonflikten, siger EU-kommissæren for EUs udenrigsrelationer, Benita Ferrero-Waldner. »Hvad der er vigtigt er, at vi slår fast, at vi er glade for at arbejde sammen med enhver regering, såfremt den er indstillet på at arbejde med fredelige midler«, siger hun. EU stor bistandsyder De 25 EU-lande er den største bidragyder til Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed og ydede sidste år 500 millioner euro 3,75 mia. kr. i støtte. Heraf kom 280 millioner fra det fælles EU-budget og resten fra medlemslandene. EU-Kommissionen administrerer de eksterne europæiske bistandsprogrammer, men har begrænset indflydelse på EU's udenrigspolitik. USA og Israel udelukker samarbejde Der har endnu ikke været nogle kommentarer til det palæstinensiske valg fra EU's ministerråd. Både USA og Israel har udelukket at samarbejde med en Hamas-regering. Den islamistiske bevægelse, der officielt har som mål at ødelægge den israelske stat, er på EU's liste over terrororganisationer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her