Tysklands forhenværende forbundspræsident Johannes Rau er døde efter lang tids sygdom, meddelte hans kontor fredag. Socialdemokraten Rau, der var tysk statsoverhoved fra 1999 til 2004, blev 75 år. Hans efterfølger som præsident, Horst Köhler, havde på Raus fødselsdag den 16. januar holdt en stor fødselsdagsreception for den bredt respekterede Rau, men hovedpersonen var allerede da så sygdomssvækket, at han ikke kunne deltage i festlighederne på Slottet Bellevue i Berlin. Den uddannede boghandler Rau blev medlem af det socialdemokratiske SPD i 1957 og var fra 1978 til 1998 ministerpræsident i Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen. Han efterlader sig sin hustru Christina og tre børn.
Tidligere tysk forbundspræsident Rau død, 75 år
Lyt til artiklen