Verdens mindste hær holder fødselsdag

Schweizergarden er bevæbnet med hellebarder - en slags spyd med økse. - Foto: AP
Schweizergarden er bevæbnet med hellebarder - en slags spyd med økse. - Foto: AP
Lyt til artiklen

22. januar 1506 marcherede 150 schweiziske lejesoldater til Rom for at tjene under pave Julius II. Verdens mindste hær var født. I dag 500 år senere markerede gardens 110 soldater dagen med en parade i Vatikanstaten. For at blive medlem af det pavelige vagtkorps skal man være katolik og komme fra Schweiz. Derudover skal man være mindst 174 centimeter høj. »Det var her Schweizergarden, som vi ser foran os i al dens skønhed her på Peterspladsen, blev født«, sagde pave Benedikt XVI i sin tale til de våbenføre mænd: »Tak for jeres tjeneste gennem 500 år«. Det siges, at schweizergardisternes farvestrålende uniform blev skabt af selveste Michelangelo. Men det er ikke sandt. Uniformen, der er holdt i blåt, rødt og guld, blev første gang lavet af en leder af garden i 1914. Sort dag i 1998 Garden, der ved flere lejligheder har lidt tab i forsvaret for paven, vil blive fejret frem til juli måned. Blandt andet vil en deling gennemføre march fra Schweiz til Rom, som en gentagelse af bedriften fra 1506. 6. maj vil blive markeret som minde for den dag i 1527, da 147 gardister blev dræbt på Peterspladsen, mens de forsvarede pave Clement VII. Den sorteste dag i gardens historie fandt formentlig sted i 1998. Her blev den øverstkommanderende hans kone og en ung mand fundet skudt. Vatikanet lagde hurtigt låg på den mystiske mordsag og udpegede gerningsmanden - en 23-årig underofficer, der angiveligt følte sig forbigået i forbindelse med en forfremmelse. Ifølge efterforskningen begik officeren selvmord efter de to drab. Men Vatikanets konklusion er senere blevet draget i tvivl. Andre har peget på, at mordene handlede om en intern magtkamp for at få kontrollen over pavens vagtkorps.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her