To eksplosioner natten til søndag ramte russiske gasledninger i den sydlige del af landet og afbrød fuldstændigt leverancerne til Georgien og Armenien. Begge ekssovjetiske lande, som ligger syd for Kaukasusbjergene, oplever den koldeste vinter i årevis, og forsyningsstoppet kan skabe mange problemer for befolkningen. Eksplosionerne skete i Ruslands delrepublik Nordossetien, hvor myndighederne samstemmende med meldingerne fra regeringen i Moskva mener, at skaderne skyldes et »vandalangreb fra antirussiske kræfter«. Russisk pres Men det afviser Georgien, som beskylder Moskva for en målrettet sabotage og som sammenligner situationen med den russisk-ukrainske konflikt tidligere på året. »Georgien er udsat for konstant pres fra Rusland. Moskva har allerede fordoblet vores gaspriser, og nu kommer denne alvorlige sabotage. Det er rystende. Det er en afskyelig afpresning fra folk, som nægter at opføre sig civiliseret«, siger den georgiske præsident, Mikhail Saakasjvili. Han er overbevist om, at Moskva har lukket for gassen for at tvinge Tblisi til at lade Rusland kontrollere det georgiske gasnet. Forholdet mellem de to lande har været anspændt lige siden den provestlige Saakasjvili kom til magten efter en folkelig revolution for to år siden. »I går var det Ukraine, i dag Georgien, i morgen kan hvilket som helst land, som køber russisk el og gas, bliver udsat for samme pres«, siger Saakasjvili også. Tre dage Myndighederne i Nordossetien advarer om, at det vil tage mindst tre dage at reparerer gasrørene. Georgiens forråd rækker kun til en dag, og energiministeren siger, at situationen er alvorlig, og at man forhandler om gasleverancer fra Iran og Aserbajdsjan. Alle georgiske skoler lukker fra i dag for at spare. Armenien, som får russisk gas via Georgien, er ikke helt så hårdt ramt, fordi et atomkraftværk dækker en stor del af energiforbruget. Men også her kan der komme problemer, hvis reparationen trækker ud. Landets præsident, Robert Kotjarjan, vil drøfte situationen med sin russiske modpart, Vladimir Putin, under et besøg i Moskva i dag. Også Litauen er ramt af brud på gasrør, men her er der ingen tvivl om tekniske årsager. Omkring 10.000 mennesker i byen Telsjaj har været uden varme siden fredag. Udendørstemperaturerne er omkring minus 20.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.