Eksplosioner har ødelagt gasledninger, som løber gennem det sydlige Rusland og afskåret Georgien og Armenien fra forsyninger af gas. Det sker vel at mærke i den koldeste vinter i lang tid og i to republikker, der er afhængige af gassen som varmekilde. Den georgiske præsident Mikhail Saakashvili kalder i et interview med BBC ødelæggelsen af rør-ledningen for »russisk sabotage«. Men det russiske udenrigsministerium svarer ifølge nyhedsbureauet AP vredt tilbage, at præsidentens kommentarer »ikke kan opfattes som andet end hysteri«. Befolkningen fryser Befolkningen i Georgien og Armenien oplever netop temperaturer omkring -10 grader, og over det meste af landet er befolkningen nu løbet tør for gas. Det russiske energimonopol Gazprom forsøger nu at hjælpe de to nabolande med energi via alternative ruter. Russiske efterforskere beskriver angrebene på gasledningerne som bevidst kriminel handling, og en undersøgelse er sat i gang. Der er fundet rester af sprængstoffer tæt ved de ødelagte rør. Politisk tumult Der er ikke meldt om dødsfald på grund af den manglende opvarmning endnu. Men problemerne har allerede givet anledning til politisk tumult. Forholdet mellem Rusland og Georgien har i lang tid været anspændt. Flere angreb på rørledninger har i de senere år ikke gjort forholdet bedre, selv om de fleste angreb er blevet tilskrevet militante oprørere fra Tjetjenien. Mikhail Saakashvili siger, at de nye angreb er »foretaget, så Georgien falder fra hinanden og ryger tilbage i hænderne på Rusland«. Russerne svarer igen ved at beklage sig over den hysteriske tone og provokationer mod russiske embedsfolk i Georgien. Tidligere på måneden har Rusland fordoblet priserne på gasleverancer til blandt andet Georgien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























