Underbuksernes dag i New Yorks subway

Otte af deltagerne i den årlige underbuksedag i New Yorks undergrundstog blev anholdt for utilbørlig optræden af politiet. - Foto: AP
Otte af deltagerne i den årlige underbuksedag i New Yorks undergrundstog blev anholdt for utilbørlig optræden af politiet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Nu gik det ellers så godt, og de andre passagerer reagerede næsten alle med et venligt smil og en glad morgenkommentar. Men der var et par fortørnede medborgere, der ikke syntes, at 'Undergrundens Ultimative Underbuksedag' var særlig sjov. Og så måtte politiet i New York anholde otte passagerer på undergrundstog nr. 6 for utilbørlig optræden. Smed de lange bukser De så helt normale ud fra livet og opefter. Men de havde søndag i anledning af den årlige 'No Pants Subway Ride' droppet de lange bukser for at vise vinterbenene. Omkring 160 spøgefugle over store dele af undergrundssystemet i New York havde valgt at tage toget uden bukser og markere den femte årlige underbuksedag. En fredelig happening, som mest af alt bringer smilet frem hos new yorkerne. Og de otte, som politiet slog ned på, var da heller længe arresteret. »En sjov historie med på vejen« Charlie Todd, som står bag den bukseløse idé, siger, at det ikke er gruppens mening at støde folk. »Vi ønsker at få folk til at grine. Vi forsøger at give dem en sjov historie med på vejen«, siger Charlie Todd til nyhedsbureauet AP.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her