Hele to gange blev Det Hvide Hus advaret om orkanen Katrinas styrke, og hvor store dens ødelæggelser kunne blive. The Washington Post skriver i dag, at Bush-administrationen allerede 48 timer inden orkanen gik i land fik en rapport med beskrivelser og advarsler om, at digerne i New Orleans kunne risikere at styrte sammen. Den anden rapport kom natten før, Katrina fejede ind over New Orleans, mens den anden blev leveret dagen før. Alligevel sagde præsident Bush efter Katrinas landgang, at ingen havde kunnet forudse, hvor hårdt orkanen ville ramme. Kom natten før Advarslen til Bush-regeringen stod i et 41-siders langt dokument - forfattet af Department of Homeland Security National Infrastructure Simulation and Analysis Center (NISAC) - der 29. august blev sendt til det såkaldte 'situation room' i Det Hvide Hus - dér hvor man tager sig af kriser. Få timer senere ramte orkanen den amerikanske kyst med fuld kraft. I dokumentet advarer NISAC kraftigt om, at Katrina »sandsynligvis vil medføre alvorlig oversvømmelse eller dæmningsbrud«. Derudover forudså NISAC, at de økonomiske tab ville løbe op i en størrelsesorden på ti milliarder dollar. Billedpræsentation med skader Det andet dokument som Washington Post er i besiddelse af, er et slideshow lavet af den nationale nødtjeneste, Federal Emergency Management Agency. Slideshowet blev vist for regeringen ved et møde 27. august klokken 9, to dage før Katrina gik i land. Slideshowet advarede blandt andet om, at Katrina kunne forårsage enorme skader og »oversvømme dæmninger«. Orkanen ville ifølge rapporten også gøre mere end en million hjemløse. Ingen kommentar fra Bush Forudsigelserne står i dyb kontrast til det, Præsident Bush tidligere har sagt. Tre dage efter orkanen afviste præsidenten i et tv-interview, at administrationen vidste, hvad der var på vej. »Jeg tror ikke, at nogle forudså bruddet på digerne. De forudså en alvorlig storm«, sagde Bush. Washington Post har uden held forsøgt at få en kommentar til indholdet af de to rapporter fra Det Hvide Hus.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























