19. april 1961 blev menig John Bennett hængt på kasernen Fort Leavenworth i Kansas. Bennett var nummer 466, der blev henrettet i det amerikanske militære retssystem siden borgerkrigen. Men efter ham har der ikke været en eneste. Nu ser militæret med et opdateret regelsæt ud til at gøre klar til at genoptage eksekveringen af militære dødsstraffe. Åbner for henrettelser andre steder Seks mænd har allerede i flere år ventet på dødsgangen på Fort Leavenworth, der længe har været det eneste sted, dømte soldater kunne blive henrettet. Med regelændringen bliver der nu også åbnet for, at henrettelserne kan foregå andre steder end i Kansas. Ifølge en af USA's mest aktive organisationer mod dødsstraf kan det meget vel betyde, at militæret forbereder sig på også at kunne henrette dødsdømte fanger på Guantánamobasen i Cuba. »Vi ved jo i virkeligheden ikke, hvad der sker. Men vi er bekymrede. Det amerikanske militær har hidtil ikke eksekveret dødsdomme med samme entusiasme som stater som for eksempel Texas«, siger David Elliot, talsmand for Coalition to Abolish the Death Penalty. Hæren afviser bagtanker Med henvisningen til Texas antyder Elliot, at der kan være en sammenhæng mellem militærets opdaterede regler og det faktum, at Texas' tidligere guvernør, der godkendte flere henrettelser end nogen anden før ham, nu er USA's præsident. En talsmand for hæren, der formelt har ansvaret for alle amerikanske værns retssystem, afviser, at der er bagtanker eller konkrete planer bag beslutningen om at strømline reglerne for henrettelser efter mange år uden eksekveringer. »Vores militære retssystem er et af de mest retfærdige i verden, og det er tekniske og proceduremæssige forhold, der ligger bag regelændringen. Alle militære regulativer bliver løbende opdateret, for eksempel for at tage hensyn til indførelsen af computere og brug af satellitteknologi. Reglerne bliver ændret for at følge med tiden«, siger hærens talsmand. Sidste udkald for dødsdømt menig? På dødsgangen i Kansas sidder menig Dwight Loving, der er dømt for at have dræbt to taxachauffører i Texas i 1988. Han er ved at have udtømt sine appelmuligheder, og nu mangler kun den sidste underskrift fra præsident Bush, som skal godkende alle henrettelser i det militære system. Modstanderne mod dødsstraf gætter på, at dén underskrift nu kan være på vej. Retssager i gang på Guantánamo På Guantánamo er der den seneste måned så småt kommet gang i de kontroversielle krigsretssager mod i første omgang 10 af de omkring 500 fanger. Foreløbig har anklageren ikke søgt dødsstraf i nogen af sagerne. Hærens talsmand bekræfter, at hvis det var sket inden den nylige regelændring, ville dødsdømte fra Guantánamo skulle bringes til Kansas for at blive henrettet. En overførsel til amerikansk territorium ville formentlig give dømte fanger nye appelmuligheder i det civile retssystem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























