USA frygter mere vold i Irak

Volden i Irak standser ikke. Her er britiske soldater ved at sikre et område ved Basra efter en vejsidebombe fornylig. - Foto: AP
Volden i Irak standser ikke. Her er britiske soldater ved at sikre et område ved Basra efter en vejsidebombe fornylig. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Amerikanske generaler og politikere forudser en ny bølge af vold i Irak, når det endelige resultat af parlamentsvalget 15. december sidste år foreligger inden for de kommende dage. De foreløbige optællinger tyder på en stor sejr til de religiøse shiamuslimske partier, og det kan føre til voldsomme reaktioner fra den sunnimuslimske befolkning. Løfter til sunnier krævet »Når valgresultatet foreligger, og regeringen bliver dannet, kan vi vente mere vold«, udtalte den amerikanske general Donald Alston forleden til avisen Boston Globe. Kun løfter om reel indflydelse til det sunnimuslimske mindretal i det nye Irak kan måske lette på trykket. Derfor arbejder den amerikanske ambassadør i Bagdad i disse dage på højtryk for at få de dominerende shiamuslimer til at acceptere en delvis deling af magten - men det holder hårdt. »Vores vigtigste princip er ikke at ændre ånden i forfatningen.«, sagde den shiamuslimske leder Abdul Aziz Hakim forleden. Frygt for deling af Irak Han fastholder kravet om et shiamuslimsk styre i Bagdad og den sydlige del af landet. Men det vil reelt betyde en deling af Irak, lød svaret fra sunnimuslimen Saleh al-Mutlaq til det amerikanske nyhedsbureau AP. Og det betyder kamp, skrev det amerikanske dagblad New York Times i en ledende artikel forleden. »Abdul Hakims seneste udspil er en opskrift på nationalt sammenbrud og en uendelig borgerkrig«, skrev avisen. Dystert billede I det hele taget er stemningen i USA pessimistisk, når det drejer sig om Iraks fremtid på kort og langt sigt. Lige nu er landet præget af totalt kaos, hedder det i en rapport fra det officielle amerikanske bistandsagentur USAID, som Washington Post bragte uddrag af mandag. Genopbygningen er gået i stå, skrev USAID, og virkeligheden er præget af vold. Den sydlige del af landet, hvor blandt andet danske tropper er stationeret, bliver reelt kontrolleret af yderligtgående religiøse bander, og politiet i Bagdad er i shiamuslimske militsgruppers vold, hedder det i rapporten I denne situation er det svært at se, hvordan Irak kan hænge sammen, mener seniorforsker Bjørn Møller fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Politisk proces ødelagt »Valget har ikke hjulpet. Selv om den sunnimuslimske elite accepterer et kompromis om at få en del af magten, er det langtfra sikkert, at de får befolkningen med. Og så er man lige vidt«, mener han. Hans kollega fra DIIS, afdelingsleder Peter Viggo Jacobsen, er mere optimistisk. »Indtil videre har koalitionen haft held til at forhindre den politiske proces i at gå helt i stå og afholde nogle valg og inddrage nogle sunnier«, siger han. Peter Viggo Jacobsen fremhæver, at man har formået at holde processen i gang. Men læsset vælter, hvis sunnierne bliver enige om, at de ikke har fået nok indflydelse, og trækker sig. »Sker det, vil det være en stor sejr for terroristerne«, mener han. Svag hær I USA går diskussionen lige nu på, om USA skal indlede en gradvis tilbagetrækning, og om irakerne selv er rede til at varetage sikkerhedsopgaver. Det samme spørgsmål dukker regelmæssigt op i den danske Irakdebat. Vurderingerne fra de amerikanske generaler er meget forskellige, men flertallet tror ikke på, at irakerne selv kan klare opgaven inden for en overskuelig tid. Peter Viggo Jacobsen vurderer sikkerhedsstyrkerne således: »De irakiske styrker er ikke særlig gode, og det er de færreste, der kan noget selv. Resten kan kun noget, hvis de bliver bakket op af udenlandske styrker«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her