Osama Bin Laden og hans højrehånd, Ayman al-Zawahiri, lever omkring den landsby, som amerikanerne i fredags bombede nær den Pakistansk-Afghanske grænse. Det siger USA antiterrorambassadør, Henry Crumpton. »Vi har ingen efterretninger eller beviser, der tyder på, at han (Bin Laden red.) er død eller ude af stand til at handle, så vores arbejdstese er, at han stadig er i live«, siger Crumpton. Planlægger flere angreb Han mener desuden, at Al Qaeda planlægger flere angreb på USA og Europa. »Jeg håber og tror, at de er mere optaget af at holde sig i live end at planlægge et nyt 11. september«, siger han til BBC. Går efter USA Men Crumpton advarer: »Al-Qaeda og tilhørende grupper har et strategisk mål, som handler om at angribe USA - det er deres intention og vi mener at de arbejder hen imod det«, siger han og understreger, at han også tror, at terrornetværket vil angribe Storbritannien og Europa igen. Fejlangreb Fredag i sidste uge angreb CIA en pakistansk landsby og dræbte 18 civile. Angrebet var angiveligt rettet mod Ayman al-Zawahiri, Al Qaedas nummer to. Tusinder af pakistanere demonstrerede mod USA mislykkede angreb, men amerikanerne har endnu ikke kommenteret episoden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























