Fredsbevarende FN-styrker fra Bangladesh har været i hidsige sammenstød med tilhængere af præsident Laurent Ghagbo ved FN-basen i Guiglo, omkring 300 km fra Elfenbenskystens hovedstad Abidjan. Fire Ghagbo-tilhængere er blevet dræbt ved sammenstødene. Derefter har FN valgt at evakuere styrkerne fra basen. Vrede over internationale mæglere Der har været uro i flere byer de seneste dage. Vrede unge har omringet FN's og de franske bygninger i hovedstaden. Frankrig er tidligere koloniherre i landet. Uroen skyldes, at internationale mæglere har anbefalet, at parlamentet bliver opløst. Mandatet er udløbet, men der er ikke tegn på, at det betyder noget for parlamentarikerne. Mange tilhængere af regeringen mener, at FN og andre internationale mæglere holder med oprørsbevægelsen, som vandt terræn i den nordlige del af landet under borgerkrigen 2002-2003. Krav om FN-sanktioner Og i oktober valgte præsident Ghagbo at aflyse et planlagt valg med henvisning til, at oprørsbevægelsen ikke har afvæbnet sig selv i overensstemmelse med aftalerne med styret i Abidjan. Siden har situationen været spændt til yderste i landet. Og spændingerne har i dag ført til, at den franske stabschef for hæren har krævet nye FN-sanktioner mod Elfenbenskysten. Udelukker ikke intervention Stabschefen siger, at ingen af parterne i konflikten er interesserede i at løse den konflikt, der har martret landet i årevis. »Det her har stået på i over tre år. Der er en indlysende mangel på vilje til at nå en løsning«, siger general Henri Bentegeat til nyhedsbureauet Reuters. Han siger videre, at det »ikke kan udelukkes«, at franskmændene vil gribe ind militært. Minister bekymret Den franske forsvarsminister Michele Alliot-Marie siger, at situationen er »ekstremt bekymrende«. Han opfordrer indtrængende til, at parterne selv bliver enige om at stoppe volden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























