Isfabrikanterne har kronede dage. Den ekstreme kulde i Ruslands hovedstad Moskva gør det nemlig overflødigt at bruge dyr elektricitet på at køle isen ned. Men de er også nogle af de eneste mennesker i Rusland, som kan se noget positivt i den kuldebølge, der i øjeblikket ligger dræbende over landet. Koster menneskeliv I Hovedstaden Moskva, som ellers nyder en relativt høj velstand, har den iskolde vinter indtil videre krævet 109 menneskeliv. Antallet af omkomne i provinsen er ukendt - men sandsynligvis højt. I løbet af de sidste tre dage er 12 mennesker ifølge nyhedsbureauet Interfax omkommet af kulde i Novgorod-regionen nordvest for Moskva, og nyhedsbureauerne melder også om 10 døde Volgorod-regionen 900 kilometer sydøst for hovedstaden. Rekordstort elektricitetsforbrug De lave temperaturer, som for tiden sjældent kommer op over 30 minusgrader - og som sagtens kan runde minus 50 grader celsius - har også resulteret i et rekordstort elektricitetsforbrug. I Moskva, hvor byggebranchen er i fuldt sving, og hvor alle veje efterhånden er belyst, blev 146.000 megawatt således fyret af i løbet af tirsdag, fortæller Anatoly Chubais, direktøren for Ruslands eletricitetsmonopol RAO. Det er det højeste forbrug siden Sovjetunionens kollaps for 15 år siden. El-begrænsninger Det høje elektricitetsforbrug fører nu til begrænsninger, men kun for industrien. Anatoly Chubais lover, at hverken bebyggelser eller hospitaler vil blive påvirket af indskrænkningerne. Ifølge Moskvas borgmester Yuri Luzhkov vil elektricitetsbesparelserne gå ud over bl.a. lysreklamer og byggepladser - og så beder han moskovitterne om ikke at bruge elektriske radiatorer, da dette ekstra forbrug belaster systemet. Døde biler Kulden skaber også transportproblemer for de hårdføre russere. Sporvognssystemet er f.eks. brudt sammen flere steder, og myndighederne har været nødt til at indsætte gasdrevne busser. De ellers tætpakkede gader i hovedstaden er oven i købet også iøjnefaldende tomme, fordi mange bilister simpelthen ikke kan starte deres biler. En taxachauffør, som lever af sin bil, fortæller således til tv-stationen Rossiya, at han over natten tænder bilen hver anden time for at holde den i live.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























