Hamas vil ikke længere udslette Israel

To uger før det palæstinensiske parlamentsvalg har Hamas ændret sit program ved at stryge målsætningen om at udslette Israel. Dermed nærmer gruppen sig den mere pragmatiske palæstinensiske politik om at etablere en stat inden for grænserne af de besatte områder. Den islamistiske gruppe, der har stået bag en langvarig kampagne med selvmordsbomber og andre angreb på israelere, vil dog ikke opgive den væbnede kamp mod besættelsen. Men gruppen har droppet den passus i sit charter fra 1988, der kræver Israel udryddet og erstattet af en palæstinensiske stat. Tvetydig erklæring I programmet er der nu ingen henvisninger til udryddelsen af den jødiske stat, men derimod en mere tvetydig erklæring om, at Hamas har besluttet sig for at deltage i valget, fordi gruppen ønsker at bidrage til »oprettelsen af en uafhængig stat med Jerusalem som hovedstad«. Den mere moderate udmelding kommer på et tidspunkt, hvor Hamas er under pres fra den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og udenlandske regeringer, der vil have gruppen til at anerkende Israels ret til at eksistere og til at opgive den væbnede kamp, hvis den vil accepteres som politisk partner i en kommende regering. Næststørste parti Hamas ventes at blive det næststørste parti efter præsidentens Fatah-bevægelse ved det palæstinensiske valg 25. januar. Ifølge meningsmålingerne vil Hamas få over en tredjedel af stemmerne efter at have ført valgkamp på at kritisere den udbredte korruption og ineffektivitet i Fatah, der også beskyldes for at ikke at gøre nok ved den stigende kriminalitet. Hamas tager selv æren for at have drevet den israelske hær og de jødiske bosættere ud af Gaza. Væbnet kamp på programmet Men den væbnede kamp fremhæves fortsat i gruppens program. »Vores nation befinder sig i en fase, der drejer sig om national befrielse, og den har ret til at genvinde sine rettigheder og afslutte besættelsen med alle midler, herunder væbnet modstand«, hedder det. Gazi Hamad, der stiller op til valget for Hamas i Gaza, siger, at programmet afspejler gruppens politik om at acceptere en overgangsstat baseret på grænsedragningen fra 1967, men at den vil lade de kommende generationer afgøre, om man også skal anerkende Israel. »Hamas taler om besættelsens ophør som grundlag for en stat, men Hamas er endnu ikke parat til at anerkende Israels ret til at eksistere«, siger han. »Vi kan ikke opgive retten til væbnet kamp, for vores territorium er besat på Vestbredden og i Østjerusalem. Det er dette territorium, vi kæmper for at befri«. Skal løse interne problemer Gazi Hamad siger dog, at den væbnede kamp ikke længere er Hamas' vigtigste strategi. »Vi ved, at vi først og fremmest skal arbejde hårdere på at løse interne problemer og bekæmpe korruption, afpresning og kaos. Det prioriterer vi højest, for hvis vi ændrer situationen for palæstinenserne, vil det styrke vores sag«. Ghassan Khatib, en sekulær palæstinensisk minister og medlem af det Palæstinensiske Folkeparti, siger, at Hamas er tvunget til at se virkeligheden i øjnene, hvis gruppen vil sidde i parlamentet, og at det indebærer en forhandlingsløsning med Israel.