Irans leder: Vesten truer verdens sikkerhed

Den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, vil ikke bøje sig for Vestens krav om lukning af det iranske atomprogram. - Foto: AP
Den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, vil ikke bøje sig for Vestens krav om lukning af det iranske atomprogram. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, advarer i dag om, at Vestens trusler mod Iran kan bringe verdens sikkerhed i fare. »FN er ikke et sted at fremsætte stærke krav fra Vesten, og dette kan i alvorlig grad true den globale sikkerhed og freden«, sagde han. Vil indføre sanktioner mod Iran Ahmadinejad sagde samtidig på et sjældent pressemøde, at Iran ikke giver efter i striden om landets atomprogram, selv om USA og europæiske stormagter tager skridt til at bede FN's Sikkerhedsråd om at tage stilling til sagen. Hvilket kan føre til sanktioner mod det iranske styre. Iran skærpede tidligere på ugen striden, da iranske teknikere fjernede FN-forseglinger på udstyr, som raffinerer uran. Dette iranske skridt har fået USA og de tre store europæiske lande Storbritannien, Tyskland og Frankrig til at meddele, at de vil bede Det Internationale Atomenergiagentur om at videregive tvisten om Iran til Sikkerhedsrådet. Frygt for atomvåben »Det er vores afgjorte ret at have atomteknologi«, sagde Ahmadinejad. »Ifølge Den Atomare Ikkespredningstraktat har Iran al ret til at foretage atomforskning, og der kan ikke være nogen undskyldning for at afskære et medlem af traktaten fra denne internationalt anerkendte ret«. Vesten mener, at Irans hensigt er at udvikle atomvåben.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her