Sveriges dronning Silvia er blevet udnævnt til Sveriges 'Perker nummer 1'. Og det har hun intet imod. »Nej, det er dejligt«, siger den 62-årige tyskfødte hustru til kong Carl XVI Gustaf i et interview med tidsskriftet 'Gringo', hvis læsere har kåret hende til 'Number One Svartskalle' blandt kendte indvandrere. »Mit hår er jo ikke sort« 'Svartskalle' ('sortskalde) bliver i Sverige brugt på samme måde som begrebet perker i Danmark. I et interview med tidsskriftet, havde dronningen kun en betænkelighed ved at blive betegnet som 'svartskalle': »Mit hår er jo ikke sort, men brunt«, sagde hun. Silvia, som mødte den nu 59-årige svenske konge i 1972 under De Olympiske Lege i München og blev dronning i 1976, reagerede en lille smule tøvende, men positivt på det indledende spørgsmål i interviewet: »Er det ok, hvis jeg siger du til dig?«. Børnene føler sig svenske Et andet spørgsmål handlede om den 28-årige kronprinsesse Victoria, den 23-årige prinsesse Madeleine og den 26-årige prins Carl Philip: »Dine børn er jo andengenerationsindvandrere. Føler de sig splittet i deres identitet«? »Nej, de føler sig svenske. De er jo født her, svarede dronningen.
Dronning Silvia udnævnt som Sveriges 'Perker nummer 1'
Lyt til artiklen