Den israelske ministerpræsident blev i går erklæret uden for livsfare efter den kraftige hjerneblødning i sidste uge. Men i nat stødte Ariel Sharon ind i nye helbredsproblemer. Forhøjet blodtryk Hjertespecialister er ifølge avisen Ma'ariv tilkaldt, fordi Sharons blodtryk er steget bekymrende markant i forbindelse med, at lægerne trapper ministerpræsidenten ud af den narkose, Sharon har været under siden kollapset sidste onsdag. Eksperterne fik stabiliseret Sharons tilstand, men konstaterer samtidig, at den 77-årige ministerpræsident har et hjerteproblem, der kan lede til flere slagtilfælde, oplyser specialisterne over for Ma'ariv. Talsmand: Hjerterytme normal Talsmanden fra Hadasssa-sygehuset, Ron Kramer, har ikke villet kommentere avisens historie. Han siger, at Sharons hjerterytme nu er normal. »Ministerpræsidentens tilstand er fortsat kritisk, men stabil. Han skal hjerneskannes senere i dag«, siger Kramer ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP. Ariel Sharon skulle have gennemgået en planlagt hjerteoperation sidste torsdag, men blev hasteindlagt med den kraftige hjerneblødning dagen inden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce