Forstærkede anklager mod Syriens præsident

Foto af den tidligere vicepræsident Khaddam (th) i selskab med præsident Assad, mens Khaddam endnu var i embede. - Foto: AP
Foto af den tidligere vicepræsident Khaddam (th) i selskab med præsident Assad, mens Khaddam endnu var i embede. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Syriens præsident Bashar al-Assad gav en direkte ordre til drabet på den tidligere libanesiske premierminister Rafik al-Hariri. Det siger den syriske eksvicepræsident Abdel-Halim Khaddam i et interview med den britiske tv-station Sky News. Påstand skærpet Al-Hariri blev dræbt ved et bombeattentat i Libanon i februar sidste år. Vicepræsident Khaddam har på det seneste i adskillige interview fremført, at præsident Assad kort før attentatet truede al-Hariri. Khaddam skærper altså nu påstanden til, at præsident Assad gav ordren til drabet: Adspurgt om Khaddam anser Assad for at være direkte ansvarlig for attentatet, siger Khaddam følgende til Sky News: »Ja, min personlige overbevisning er, at han beordrede det«. FN-undersøgelse af Syriens rolle Abdel-Halim Khaddam sagde sit vicepræsidentjob op i juni og flyttede til den franske hovedstad Paris. Hans udtalelser om Assads ansvar indgår i den undersøgelse, som en FN-gruppe er i færd med i forbindelse med drabssagen. Efter bilbombeattentatet, som dræbte i alt 13 personer, blev der rettet voldsom international kritik af Syrien, som mange libanesere med det samme udpegede som ansvarlig for attentatet. Afviser alt Syrerne trak efter pres sine soldater væk fra libanesisk jord, og Syrien-tro politikere blev vippet ud af det libanesiske parlament. Syrien afviser officielt alle anklager i sagen. Også vicepræsident Khaddams tidligere udtalelser er blevet afvist som løgnagtige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her