Det britiske udenrigsministerium råder britiske statsborgere til at forlade Gazastriben, medmindre de har professionelle sikkerhedsvagter til at passe på døgnet rundt. Det meddelte udenrigsministeriet i London fredag i en opdatering af rejsevejledningen for Gazastriben. Gaza er farlig Det danske udenrigsministeriums rejsevejledning for de palæstinensiske områder advarer også om, at Gaza er farligt. »Rejse til og ophold i Gaza og på Vestbredden frarådes med undtagelse af Ramallah, Jeriko og Bethlehem. Det tilrådes danskere, der fortsat måtte opholde sig i disse områder, at rejse ud, hedder det i den danske vejledning. For en uge siden blev tre britiske statsborgere bortført i Gazastriben og blev tilbageholdt i knapt tre døgn.
Briter og danskere opfordres til at forlade Gaza
Lyt til artiklen