Lægerne på Hadassah-hospitalet i Jerusalem er begyndt på opvækningen af Ariel Sharon, der har ligget i koma, siden han blev hasteindlagt med en hjerneblødning. »Premierministeren begyndte øjeblikkeligt selv at trække vejret, men han er stadig forbundet med en respirator«, siger direktøren for hospitalet Shlomo Mor-Yosef til AP, der understreger at Sharons tilstand stadig betragtes som kritisk. Han fortæller, at der kan gå alt fra timer til dage, før 77-årige Ariel Sharon atter er ude af sit koma. Bedring i tilstanden De seneste hjerneskanninger har vist tegn på forbedring i Sharons tilstand. Blodtryk og puls var i går normal, og der var heller ingen feber at spore. Lægerne har gennemført tre hjerneoperationer på Sharon siden hans hjerneblødning, og det er højst usandsynligt, at han kan vende tilbage til politik. Hans forstand og evner til at tænke vil ganske enkelt være hæmmede, når han kommer ud af sit koma.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























