Russiske og ukrainske repræsentanter vil mødes på embedsmandsniveau for at diskutere striden over priserne på den russiske gas til Ukraine. »Vi vil mødes i dag«, sagde vicedirektøren for det statskontrollerede russiske gasselskab Gazprom, Alexander Medvedev. Medvedev tilføjede, at han ikke ved, hvorvidt ukrainerne vil fremlægge et forslag til en løsning på striden. En talsmand for Ukraines statslige gasselskab, Naftogaz, sagde, at den ukrainske delegation vil blive ledet af selskabets vicedirektør.
Rusland og Ukraine holder fredsmøde i gaskrig
Lyt til artiklen