Stjerne-lobbyist erkender korruption og svindel

Jack Abramoff forlader retsbygningen i Washington. - Foto: AP
Jack Abramoff forlader retsbygningen i Washington. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det var en brødebetynget Jack Abramoff, der kunne erklære sig skyldig i svindel, korruption og skattesvig ved retten i Washington. Abramoff, der har været en af de seneste års mest fremtrædende politiske lobbyister i den amerikanske hovedstad, bad om tilgivelse fra »den almægtige og dem, jeg har gjort uret eller påført lidelser«. Med Abramoffs tilståelse følger et løfte om at samarbejde med myndighederne i en omfattende korruptionssag, der ventes at omfatte omkring 20 medlemmer af Kongressen. Deriblandt den tidligere republikanske leder i Repræsentanternes Hus Tom DeLay. Politisk bestikkelse Abramoff har været kendt som en af de mest succesrige lobbyister i amerikansk politik, hvor det er almindeligt, at enkeltpersoner, virksomheder og organisationer køber professionel hjælp til at prøve at fremme deres politiske interesser. Men der har også løbende været rygter om, at han dels stak penge til side til sig selv, dels bedrev direkte politisk bestikkelse af især republikanske lovgivere. Tirsdagens korte retsmøde, hvor Abramoff erklærede sig skyldig, foregik for lukkede døre. Derfor er det endnu uklart, hvor mange og hvilke kongresmedlemmer der vil blive direkte inddraget. Men selv om der også har været flere demokrater iblandt Abramoffs politiske kontakter, ventes den forestående retssag at være særlig hård for Det Republikanske Parti, alene fordi det som regeringsparti er både mest nyttigt og mest sårbart i sager om politisk korruption. Golfrejser og billetter Med Abramoffs tilståelse ventes der for alvor at komme hul på det store kompleks af sager, der har ulmet i flere år. Abramoff har især været kendt for sit arbejde på vegne af flere indianerreservaters forsøg på at få lov til at bygge kasinoer på gunstige vilkår. Ifølge nogle af de mange presserapporter om sagen skal Abramoff og hans forretningspartner Michael Scanlon i nogle tilfælde bevidst have overfaktureret deres kunder for tjenester, de ikke kunne levere. I andre tilfælde skal de blandt andet have bestukket kongresmedlemmer med for eksempel golfrejser og dyre billetter til store sportsbegivenheder. Abramoff er anklaget for forbrydelser, der tilsammen kan give 30 års fængsel, men straffen bliver nedsat i en tilståelsessag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her