Et kraftigt jordskred frygtes at have dræbt 200 mennesker i den bjergrige, centrale Java-provins i Indonesien, oplyste det lokale politi i dag. Jordskredet fandt sted i dag i landsbyen Cijeruk, omkring 370 kilometer øst for Jakarta, Indonesiens hovedstad. Udløst af heftig regn Det blev udløst efter tre dages voldsom regn i området, og ifølge politiet begravede jordskredet omkring 120 huse. »Vi regner med, at der er omkring 200 personer begravet i mudderet«, ssiger den lokale politichef. Omkring 150 politifolk og soldater deltager i redningsarbejdet. Søgte tilflugt i moske Politichefen tilføjer, at mange beboere i den ramte landsby befandt sig i den lokale moské, der slap uskadt fra jordskredet, da ulykken skete. Oversvømmelser og jordskred er almindelige i Indonesien, særligt på denne årstid, hvor regntiden er i fuld gang. Mange mennesker isoleret af uvejret Mange jordskred forårsages af ulovlig fældning af træer og rensning af landbrugsjord. Andre steder i Java-provinsen forsøger militær og redningsfolk at komme frem til strandede mennesker, der er isoleret af uvejret i deres landsbyer.
200 mennesker begravet i mudder i Indonesien
Lyt til artiklen