Minearbejdere var alligevel døde

Guvernør Joe Manchin omfavner en pårørende. - Foto: AP
Guvernør Joe Manchin omfavner en pårørende. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De 12 minearbejdere der skulle have overlevet en eksplosion i en mine i West Virginia, USA, er ikke overlevet alligevel. Det har en talsmand for mineselskabet netop fortalt på et pressemøde, hvor han samtidig beklagede, at forlydender om en mirakuløs redning var kommet ud til verdenspressen. Glade pårørende Tidligere på morgenen forlød det nemlig, at alle på nær én af de 13 minearbejdere, der i dagevis havde været indespærret i en mine, skulle været blevet reddet uskadte ud af minen. Og nyheden kom også videre til de nedbøjede pårørende, der var samlet i en kirke i nærheden af minen. Mange tv-stationer bragte nyheden ledsaget af billeder af pårørende, der med glædestårer i øjnene omfavnede hinanden. 'Kirkeklokkerne ringede ringede, mens pårørende løb ud på gaden med jubelråb', som CNN kunne fortælle. Kun en overlevet Men der er i virkeligheden slet ingen grund til jubelråb, kunne en meget trykket pressetalsmand fortælle. Med blikket stift rettet ned mod jorden fortalte han, at kun én af de indespærrede minearbejdere er overlevet, og at han er kørt på hospitalet i en meget kritisk tilstand. Der er ingen oplysninger om, hvorfor minearbejderne er døde. Men i går blev der rapporteret om giftig gas i mineskakten, hvor minearbejderne var indespærret 80 meter under jorden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her