Tankbiler er under beskydning i Irak

Lyt til artiklen

Bevæbnede oprørere har foretaget et bagholdsangreb på 60 brændstofvogne på en vej nord for Bagdad. Mindst 19 af lastbilerne er ødelagt, oplyser politiet til nyhedsbureauet Reuters. Politieskorten til konvojen er stadig i ildkamp med oprørerne. Trusler mod lastbiler Konvojen er del af den irakiske regerings forsøg på at forsyne Bagdad med brændstof. Efter lukningen af raffinaderiet i Baiji i det nordlige Irak, har forsyningerne til hovedstaden været standset i 10 dage på grund af trusler mod lastbilerne. 36 dræbt ved begravelse Samtidig blev mindst otte personer dræbt og 12 såret af en bilbombe i det sydlige Bagdad tæt ved et travlt marked i bydelen Doura, oplyser politiet og hospitalskilder. Tidligere i dag dræbte en selvmordsbombe mindst 36 personer og sårede 40 ved en shiamuslimsk begravelse nordøst for Bagdad, oplyser en irakisk sikkerhedsembedsmand. Bomber blev bragt til sprængning i Miqdadiya, omkring 100 kilometer fra den irakiske hovedstad. Midt i bestræbelser på enighed Volden er den mest blodige siden det forholdsvis fredelige valg 15. december. Urolighederne kommer netop som shiamuslimske, sunni- og kurdiske politikere har givet hinanden håndslag på at fortsætte i bestræbelserne på at danne en national samlingsregering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her