Alt tyder på, at 2006 bliver et godt år for støren i Det Kaspiske Hav. Den stærkt truede fisk med den dyrebare kaviar har fået en hjælpende hånd fra FN. Truet af overfiskning Nye undersøgelser tyder nemlig på, at mange størarter vil forsvinde, hvis fiskeriet fortsætter. Derfor har FN forbudt eksport af de kostbare fiskeæg indtil videre. »Kaviar er særdeles værdifuldt, så der er naturligvis et incitament til en kortsigtet overfiskning for tjene flere penge«, siger en talsmand for FN. Handlen med kaviar ventes hvert år at indbringe 100 millioner dollar. Men miljøorganisationer anslår, at den ulovlige handel er tre til fem gange så stor. Kønsmoden som 15-årig Forbuddet gælder for de lande, der grænser op til Det Kaspiske Hav og Danube-regionen. Først når Rusland, Iran, Kazakhstan, Kina og flere andre store kaviar-eksportører er i stand til at fremlægge en plan, der kan sikre støren, vil forbuddet blive hævet. Beluga-støren, der producerer den dyreste kaviar, er faldet i antal med 90 procent over de seneste 20. Fisken er 15 år om at blive kønsmoden, og den er derfor særlig følsom over for overfiskning. Strenge restriktioner Handlen med kaviar har længe været underlagt strenge restriktioner. I 2001 nedlagde FN et lignende forbud, og siden da har handlen været styret med kvoter. Men en øget illegal handel med kaviar har nu fået FN til igen at indføre forbud. I de seneste fem år er der blevet beslaglagt mere end 10.000 kilo ulovlig eksporteret kaviar, og Verdensnaturfonden vurderer, at det kun er toppen af isbjerget. Endnu mere indsmuglet kaviar er blevet fortæret på fine restauranter, vurderer WWF. Importører er vrede Mens FN´s forbud er godt nyt for støren, så skumler fiskehandlerne langs Det Kaspiske Hav. Og importørerne er heller ikke glade. »Forbuddet vil ødelægge vores forretning. Hvis vi ikke kan importere det lovligt, så bliver vi nødt til at dreje nøglen om«, siger Al Tehrani fra Vancouvers International House of Caviar til Toronto Star.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























