Tre britiske gidsler, som tidligere på ugen blev taget til fange af bevæbnede mænd i Gazastriben, blev fredag frigivet. Det oplyste en britisk embedsmand, der refererede til palæstinensiske sikkerhedskilder. Fri fod »Vi har fået oplyst, at de er blevet sat på fri fod«, sagde embedsmanden, der ikke ønskede at få sit navn frem. Han tilføjede, at han ventede på de tre briter ved et mødested i Gaza By. Gidslerne var den 25-årige menneskerettighedsaktivist Kate Burton og hendes forældre Hugh og Helen, der var på besøg hos deres datter. De blev bortført i byen Rafah i den sydlige del af Gaza, der er plaget af kaos.
Britiske gidsler frigivet
Lyt til artiklen