Seks personer blev dræbt og 45 andre såret, da en bombe eksploderede tidligt i morges på en markedsplads i den indonesiske by Palu. Byen ligger i den religiøst splittede centrale Sulawesi-provins. En talsmand fra det indonesiske politi siger, at det er uvist om dødstallet vil stige. I højeste beredskab Lørdagens bombe er den seneste af en række eksplosioner, der har rystet den urolige provins. Indonesiens sikkerhedsstyrker er i forvejen i højeste alarmberedskab på grund af mulige bombeangreb ved nytår. I sidste måned blev omkring tusind ekstra politifolk og soldater sendt til det centrale Sulawesi efter en stigning i volden mellem kristne og muslimer.
Terrorbombe dræber seks i Indonesien
Lyt til artiklen